En af de metoder, der anvendes til behandling af synstab, er hornhindetransplantation. Hornhindetransplantation, populært kendt som "øjentransplantation", er håbet om at se igen for mange mennesker. Ekspert i emnet, prof. Dr. Vi spurgte Banu Coşar...
1-Hvad er hornhinden?
Hornhinden er det gennemsigtige lag helt forrest i øjet. Vi kan sammenligne hornhinden med glasset i et ur. Hornhindens opgave er at bryde de stråler, der kommer ind i øjet.
2-Hvad er en hornhindetransplantation?
Hornhindetransplantation er processen med at erstatte den syge hornhinde med gennemsigtigt hornhindevæv taget fra en afdød person.
3-Hvorfor udføres hornhindetransplantation, i hvilke tilfælde er det nødvendigt?
Synet er nedsat, når der er tab af gennemsigtighed eller deformitet i hornhinden. I et sådant tilfælde er en hornhindetransplantation påkrævet. De mest almindelige tilfælde af hornhindetransplantation i vores land er keratokonus (en deformitet, hvor hornhinden tilspidser fremad), pseudofakisk bulløs keratopati (permanent hornhindeødem efter operation af grå stær) og hornhindeskader. Arvelige sygdomme, hvor hornhinden mister sin gennemsigtighed og kaldes dystrofi, behandles også med hornhindetransplantation. Øjenherpes kaldet herpetisk keratitis kan også kræve hornhindetransplantation i fremskredne tilfælde.
4-Hvorfra og hvor kan hornhinden egnet til transplantation fås?
Hornhinde er taget fra mennesker, der er døde af forskellige årsager, men hvis hornhinder er sunde. I vores land er autoriteten til at opnå hornhinde fra donoren kun autoriteten af øjenbankens personale. Øjenbanker kan derimod kun etableres inden for offentlige institutioner og organisationer og universiteter.
5-Er vævskompatibilitet nødvendig for hornhindetransplantation?
Ingen. Hornhinden er ikke et organ, det er et væv. Under normale forhold er det åreløst. Fraværet af kar betyder, at immunceller ikke kan trænge ind på transplantationsstedet. Dette beskytter igen hornhinden mod leveren, hjertet osv. anderledes end organtransplantationer. Der er intet koncept for vævskompatibilitet for hornhinden.
Donorhornhinder udsættes for forskellige tests i øjenbanker. Disse tests er celletal (spekulær mikroskopi) og biomikroskopi undersøgelse for at afgøre, om den pågældende hornhinde kan forblive gennemsigtig på længere sigt. Derudover bliver der taget blodprøver for at fastslå, om donoren har en infektionssygdom, og dødsårsagerne undersøges. Ved afslutningen af disse tests, hvis der ikke er nogen hindring for transplantation, kan hornhinden bruges. Man sørger for, at aldersforskellen mellem donor og modtager ikke er for stor.
6-Hvordan udføres hornhindetransplantationen?
En hornhindetransplantation udføres med bedøvende dråber, nåle eller generel anæstesi. Operationen tager mellem 30-45 minutter. Sikkerhedsbriller bæres den første dag efter operationen.
Ifølge tilstanden af sygdommen i modtagerens hornhinde; Alle lag af hornhinden eller kun de øvre eller nedre lag udskiftes. Udskiftningen af alle lag (fuldt lag) kaldes "penetrerende keratoplastik", udskiftningen af det nederste lag (endotel) kaldes "DMEK", og udskiftningen af øvre lag kaldes "DALK".
Ved fuldtykkelsestransplantationer laves snit i modtageren og donorhornhinden med runde vakuumblade kaldet trefan/punches. Disse snit kan også laves med en laser kaldet femtosekund. Den transplanterede hornhinde fastgøres til modtagersengen med cirka 16 sting.
I DMEK-teknikken ændres kun underlaget. Der kommer 1-2 sting i øjet.
I DALK teknikken ændres kun de øverste lag. Der er stadig omkring 16 sting i øjet.
7-Er der nogen fordel ved laser hornhindetransplantation?
Skæring af modtager- og donorhornhinden med en femtosekundlaser giver en bedre pasform på snitstedet. Dette giver en fordel i form af mindre astigmatisme udvikling under helingsprocessen.
8-Indebærer operationen risici?
Som enhver operation har hornhindetransplantation risici. Selvom det er sjældent, er der risiko for blødning kaldet "suprakoroidal blødning" ved fuldtykkelsestransplantationer. Denne blødning er den mest frygtede, men sjældne risiko for hornhindetransplantation (0,45-1,08% af tilfældene). Derudover kan der være risici såsom infektion (infektion i øjet), vævsafstødning, øget intraokulært tryk. Astigmatisme er et almindeligt problem efter en fuldtykkelsestransplantation eller DALK.
9-Hvordan opdages vævsafstødning, kan det behandles?
Rødme i øjnene på den transplanterede patient, lysfølsomhed, nedsat syn og smerter er tegn på vævsafstødning. Ved vævsafstødning opnås succesfulde resultater med kortisondråbe/pomadebehandling hos cirka 90 procent af patienterne. Hvis vævsafstødning ikke forbedres med behandlingen, er gentagen hornhindetransplantation nødvendig.
10-Hvordan behandles astigmatisme, der udvikler sig efter hornhindetransplantation?
Efter hornhindetransplantation fjernes astigmatisme med personlig laserbehandling (LASIK). Nærsynethed og sjældent observeret hypermetropi behandles også med LASIK. Til behandling af astigmatisme kan andre kirurgiske metoder (såsom at løsne snit, opstrammende suturer) anvendes udover LASIK.
11-Ser øjet umiddelbart efter hornhindetransplantation?
Hvis transplantationen er hellags- eller øvre lagstransplantation (DALK), er synet ikke særlig klart de første dage efter operationen. For at synet bliver helt klart, skal der gå cirka 1 år, og de sting, der forårsager astigmatisme i øjet, skal fjernes. Hvis der ikke er tydelig astigmatisme i øjet, kan suturerne efterlades på plads og ikke fjernes. Ved transplantation af det nederste lag kaldet DMEK bliver synet klart efter cirka 1 måned.
12-Er det nødvendigt at bruge medicin eller øjendråber for livet efter hornhindetransplantation?
Kortisondråber bruges de første 6 måneder-1 år efter transplantationen. Men oral pillebrug er kun påkrævet i tilfælde af vævsafstødning og i kort tid.
