Mens urin udskilles fra nyrerne, opløses nogle af mineralerne i blodet her. Nogle grunde reducerer opløseligheden af disse krystaller. Krystaller med nedsat opløselighed akkumuleres i nyren og udfældes derefter. Krystallerne, der samler sig i kamrene i nyren, hærder med tiden og bliver til nyresten.
Hvordan dannes nyresten?
Dannelsen af nyresten er baseret på mange forskellige årsager. Disse årsager omfatter genetiske faktorer og kostvaner. Utilstrækkeligt vandforbrug, især i løbet af dagen, udløser direkte stendannelse.
Højt forbrug af animalsk protein, brug af raffineret sukker og koffeinholdige produkter som kaffe er blandt de kostvaner, der har en effekt på stendannelsen. Ud over kostvaner er nogle infektioner, der opstår i urinvejene, også effektive til stendannelse. Ud over disse udløser den strukturelle lidelse i nyren og brugen af lægemidler også stenproblemet.
Kort fortalt, Nyrestendannelse
Under dannelsen af nyresten støder man på symptomer på forskellige niveauer hos personen. Nyresmerter er blandt de klager, patienten nævner i alle stadier af stendannelse. Selvom denne smerte ikke mærkes for meget små sten, kan den blive uudholdelig, når stenen vokser. For i takt med at stenenes størrelse øges, øges risikoen for deres kompression i blæren eller rørene også. Mens der ikke er nogen klager hos nogle nyrestenspatienter, fortsætter klagerne med at stige hos andre.
Smerter forårsaget af nyresten er normalt intermitterende. Med andre ord forsvinder smerterne efter et stykke tid og starter så igen. Stensmerter beskrives normalt som flankesmerter. Ud over denne smerte støder man også på forskellige klager fra patienter. Brænding og smerte under vandladning, kvalme og opkastning er blandt de almindelige klager. Nyresten manifesterer sig normalt under vandladning.
Derfor urinerer patienten meget hyppigt, og sporet danner en meget lille mængde urin under vandladning. Personen oplyser, at han/hun har meget ondt og har svært ved at tisse. I de fremskredne stadier af sygdommen støder man også på blod i urinen. Blod i urinen kan normalt bemærkes som et resultat af de udførte tests.
